Gæster kommer til Højstrupgård for at flytte sig – for at starte et nyt kapitel, for at udstikke en ny kurs, for at opleve noget nyt – for at bevæge sig i livet. På Højstrupgård gør vi denne bevægelse mulig ved at skabe et rum fuld af tillid og nærvær i rolige omgivelser, der på én gang er professionelle og hjemlige.

Vi har i over 50 år imødekommet vore gæsters behov her ved Øresund mellem egetræer og bakkede golfbaner, og vi fortsætter stolt med at gøre det, vi gør bedst – nemlig at skabe rum til, at vores gæster kan flytte sig.

Højstrupgårds historie går mange, mange hundrede år tilbage. Her har både været vild natur, kaninfarm og lystgård for adelsmænd og velhavere, før de smukke bygninger blev til det, de er i dag: Et af Nordsjællands smukkeste steder at mødes professionelt og privat.

Søger du et kursus- og konferencecenter i Nordsjælland, er Højstrupgård et spændende valg. Her kan du læse vores historie.

Tidslinje:

1490: Borgerne i Helsingør får brugsret af Kongen til det naturområde, der i dag huser Højstrupgård.

1790: Kongen overlader området til den engelske købmand John Diston som fæstegods. Her dyrker han indiansk korn, altså majs, og opretter en kaninfarm. Købmanden bygger Distongård på grunden. Gården omdøbes senere til Godthåb.

1851: Fabrikant W.F. Grandjean køber ejendommen og starter glas-industri på strandmarken.

1857: Resten af Godthåb købes af baron Chr. Rosenørn-Lehn.

1872: Baronen river Godthåb ned, og opfører et landsted ved kystskrænten.

1873: Baronen omdøber sin nye herskabelige bolig til Højstrup, inspireret af Heibergs romantiske festspil, Elverhøj.

1881: Baronen sælger Højstrup for 100.000 kr. til sin slægtning Adam Wilhelm Knuth.

1888: Knuth dør, kun 34 år gammel, og Højstrup går over i borgerligt eje.

1911: Daværende ejer proprietær Jørgen Leth ansætter arkitekt Knud Brønnum til at give landstedet en stor fornyelse og udvidelse. Resultatet blev den ældste fløj af det nuværende Højstrupgård, og i denne er væsentlige dele af det første hus fra 1872 bevaret. Højstrupgård blev udstyret med datidens mest avancerede teknik.

1920: Højstrupgård blev købt af vekselerer og grosserer Paul Hagemann som sommerbolig.

1957: LO overtager bygningen og indretter den som kursus- og konferencecenter

for egne medlemmer.

1967: Tilbygning med 21 værelser, mødelokaler og pejsestue.

1990: Tilbygning med konferencesal, restaurant og moderne køkken.

2007: Tilbygning af 8 store, lyse værelser. I alt har kursus- og konferencecenter Højstrupgård i dag 44 værelser med bad, toilet, telefon og en fantastisk udsigt mod Øresund eller golfbane.

Her kan du læse den lange version af Højstrupgårds spændende historie.

Urskov, kaninfarm og lystgård: Højstrupgårds historie gennem 600 år

Højstrupgaards skønne placering i landskabet har gennem århundreder skabt rift om arealet. Købmænd, baroner og velstillede herrer har gennem tiden bygget om og til og skabt det smukke Højstrupgaard, vi i dag har fornøjelsen af.

Da Helsingør i 1426 fik sine købstadsrettigheder, var det overdrev, som Højstrupgaard i dag ligger på, blot et 1000 tønder land stort vildnis fyldt med resterne fra oldtidens urskov. Men i slutningen af århundredet fik Helsingørs borgere ret til at bruge området til ”byens nytte, tarv og bedste.”

Det var Kong Hans, der udstedte et gavebrev, så man nu kunne sende sine kreaturer på græs, hente strå til foder og siv til tagdækning, grave tørv og bruge nedfaldne grene som brænde. Gennem de følgende århundreder blev brugsretten fornyet i 1586 af kong Frederik II og igen i 1657 af kong Frederik III. Kongerne afgav dog ikke deres ret til skoven, for det var en kongelig fornøjelse og et royalt privilegium at drive jagt på områdets rige dyreliv.

Indiansk korn og kaninfarm

Efter flere år med store diskussioner om opdeling af området, blev arealet, der i dag huser Højstrupgaard, overladt til den engelske købmand John Diston 8. april 1790 som fæstegods.

Købmandens plan med området var at dyrke en ny kornsort, som han kaldte ’indiansk korn eller tyrkisk hvede’, hvilket formodentlig var majs. Derudover ville den driftige englænder drive kaninfarm.

Diston havde retten til arealet de følgende 40 år, og på grunden opførte han en stråtækt gård, som han gav navnet Distongård – og som siden fik navnet ”Gammel Godthåb”. Man ved ikke meget om den stråtækte bolig, men der findes en række smukke skitser af området fra vinteren 1848, hvor maleren Johan Thomas Lundbye boede på Distongård.

Fra Godthåb til Elverhøj

I 1851 opstod der et nyt ”Godthåb”, da fabrikanten W.F. Grandjean købte ejendommens strandmark af Helsingør by. Her startede Grandjean en af byens første industrielle virksomheder – en glashytte. Resten af Godthåb blev i 1857 købt af baron Chr. Rosenørn-Lehn, der ejede godset Rössjöholm ved Kristianstad, og som formodentlig ønskede sig en herskabelig bolig i nærheden af kong Christian IX’s sommerresidens på Frederiksborg.

I 1871-1872 lod baronen det gamle Godthåb nedrive og opførte i stedet et landsted ved kystskrænten med en hovedbygning af røde teglsten i to etager, men med en tårnlignende sidefløj i tre stokværk i den nordlige ende.

Der blev ikke sparet på noget, og baronen indrettede huset med en meget bekvem beboelseslejlighed. I kælderen var der køkken og andre økonomilokaler, og tjenestefolkene fik logi under taget. I nærheden af hovedbygningen opførte han en større bygning med herskabsstald, vognremise og vaskehus, og der var også en lille portnerbygning og en gartnerbolig med drivhus, hvor man dyrkede søde druer til baronens bord.

Baron Rosenørn-Lehn mente ikke, at Godthåb lød godt nok som navnet på hans herskabelige bolig, så i 1873 søgte han og fik tilladelse til et navneskifte. Ejendommen kom til at hedde Højstrup, utvivlsomt inspireret af den fiktive herregård i Heibergs romantiske, nationale festspil ”Elverhøj”.

Herskabelige Højstrup vokser

I 1881 solgte baronen Højstrup for 100.000 kr. til sin slægtning Adam Wilhelm Knuth, som var lensgreve til Knuthenborg på Falster, og som sikkert også havde ønsket sig en sommerbolig i bekvem ride- og køreafstand til Fredensborg. I 1888 døde Knuth , kun 34 år gammel, og Højstrup gik derefter over i borgerligt eje.

På kort fra 1880, 1908 og 1915 kan man se, at Højstrup omgives af en park, der stadig vokser i omfang. Ejendommen tog i denne epoke form som en herskabelig lystgård med åbne græsplæner og med udsøgte buske og træer, plantet i bedste engelske parkstil.

I 1911 ansatte den daværende ejer, proprietær Jørgen Leth, den mest respekterede københavnske arkitekt Knud Brønnum til at give landstedet en stor fornyelse og udvidelse. Resultatet blev den ældste fløj af den nuværende Højstrupgaard, og i denne er væsentlige dele af det første hus fra 1871-72 bevaret.

Den store ombygning

Brønnum valgte af bevare de gamle ydermure, fundamentet af kløvede granitsten og etageadskillelserne. Byggearbejdet kom derfor til at bestå i en fornyelse af facaderne og deres udsmykning og en omlægning af taget, der havde været belagt med træspån. Taget blev nu belagt med sortglaserede fals-teglsten af hollandsk model, og alle kvistafdækninger, tagrender og nedløbsrør blev lavet af kobber.

Husets sydende blev forlænget og udbygget med en kort sidefløj, der svarede til den nordlige, og som skulle give plads til et herreværelse, som selve hovedfløjens bredde ikke var rigelig nok til. Mod havet fik Højstrupgaard derfor dit karakteristiske præg med to lidt forskellige tårne: Det ene havde tre fulde etager, det andet havde øverst to kviste i et mansardtag.

Mellem dem anlagde man en stor terrasse med udgang fra husets hall og salon. Den fik fundament og trappe af granit, blev belagt med berlinermosaik og prydet af en balustrade af kunst-sandsten.

Avanceret og standsmæssig indretning

Huset blev standsmæssigt indrettet. I forstuen opsatte man to meter høje paneler af cyprestræ, hoveddøren blev udskåret i teak og indrammet i sandsten, trappen til de øvre etager blev flyttet for at skabe en passende stor hall, og herreværelse og salon fik brystpaneler, tekstiltapeter og kaminer af marmor og savonniérsten.

Lofterne blev smykket med stukkatørarbejde efter Brønnums tegninger. Udskæringerne på hovedtrappen blev udført af billedhugger Th. Hansen, og selv en detalje som dørhåndtagene blev fremstillet på Københavns Dørgrebsfabrik.

Højstrupgaard blev udstyret med tidens mest avancerede teknik. Der var centralvarmeanlæg, forsynet fra et varmeværk i kælderen, vinduer og døre i stueetagen blev beskyttet mod indbrud med jernrolloer, og der var badeværelser og wc både ved sove- og børneværelserne på første sal og ved gæsteværelserne i mansard-etagen.

Tjenestefolkene havde også deres værelser i mansarden, men deres bad og wc var nede ved varmeværket i kælderen, hvor der også var køkken og økonomirum. En tjenertrappe i det gamle fremspring mod nord sikrede, at passage op og ned ikke forstyrrede herskabet.

Grossererens sommerbolig

I 1920 blev Højstrupgaard købt af vekselerer og grosserer Paul Hagemann, som gjorde Højstrupgaard til sin sommerbolig, men levede den øvrige del af året i en statelig lejlighed på Vester Boulevard (H.C. Andersens Boulevard) i København. Højstrupgaard gav ham både en repræsentativ baggrund og mulighed for et afslappet familieliv. Hagemann ejede Højstrupgaard i 35 år, inden den blev solgt til LO og blev kursus- og konferencecenter.

Kilde: ”Fra Vision til Virkelighed – historien om LO-skolens tilblivelse” af Birger Mikkelsen